Jeg stod med store øjne, da jeg så hvor smukt der var pyntet op i ( det før ellers meget kedelige lokale) lokalet. Jeg havde helt glemt hvor grimt det var før, men nu stod der lys og røde roser på den fine veldækkede bord.
Oppe i loftet havde de sat nogle grene fast og der hang de smukkeste lys på grenene.
Jeg følte mig som Sophie Sheridan fra filmen: Mamma Mia.
Her lignede fuldstændig det sted de holdte fest efter brylluppet i filmen.
Jeg gik hen og hilste pænt på alle dem der var kommet. Jeg blev også krammet af min farmor og min søde faster Anna. Hun kiggede så glad på mig og jeg var meget taknemmelig for at hun var med i dag.
Selvfølgelige også de andre, specielt min mor og far.
Pludselig fik jeg øje på bordet med de mange røde roser og gaver. Jeg stod et øjeblik bare for at stirre på dem. Nu havde jeg ventet i så mange måneder og jeg havde fundet mig i så mange hemmeligheder og endelig skulle det være slut og jeg skulle åbne dem.
Jeg greb efter den første og før jeg viste af det, greb jeg ud efter den sidste...
Jeg kan huske, at dagen efter, hvordan mine venner snakkede om de dyre gaver de havde fået. Jeg var meget glad på deres vegne, fordi de var så glade for dem :-)
De havde holdt stor fest, mens min var lille. Men jeg var faktisk meget glad for at min var lille. Det føltes mere hyggeligt og meget mere personligt for mig.
GUD hvor gik tiden bare hurtigt. Men jeg huskede at nyde dagen fuldt ud :-)
Måske var det godt, at den alligevel endte på det tidspunkt, fordi jeg havde gået rundt i høje hæle hele dagen og jeg var altså ikke van til det. Mine fødder var for længst døde... ;-)
Det var bare en super skøn dag! og til jer der ude som ikke er konfirmeret endnu, så skal i glæde jer meget!
Knus og Kys fra Mig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar